Gelatine gør comeback

Gelatine gør comeback

Stivet mad med husblas var et must for husmødrene for 40 år siden. I dag er det et lidt ugleset produkt, men fromager og gelerand er fortsat fremragende mad – og de har fået deres comeback

I 1960’erne og 1970’erne støbte min mor masser af maden i gelatine. Det skete mest, når vi havde gæster. Så fik vi gelerand med ærter og rejer. Det så enormt flot ud.

Desserten var også fuld af gelatine og bestod af citronfromage eller kærnemælksfromage eller ymerfromage.

Det smagte vidunderligt, og der blev aldrig købt ind, uden at der røg et par breve med husblas ned i kurven.

Min mor var, ligesom andre husmødre på den tid, ekspert i at gelatinere. Hun kunne gøre maden stiv på få minutter. Husblassen var og er et potent hjælpemiddel i køkkenet.

Mad er, blandt mange ting, erindring. Til nogle af de gamle retter har jeg brug for husblas. Og tro mig! Det er sjovt en gang imellem at lave mad med gelatine, selvom jeg godt ved, at gelatinen er fremstillet af grisehud og brusk. (Agar agar, der er en vegetabilsk gelering, kan bruges som alternativ).

Jeg har også fået respekt for kvinderne i 60’erne og 70’erne, der kunne gelatinere uden at få trevler eller klumper i retterne.

Kun en tåbe frygter ikke sin husblas. Før det skal bruges, skal bladene blødes op 10 minutter i koldt vand. Herefter skal de smeltes forsigtig over et vandbad med det vand, der hænger fast i dem, når man tager dem op af det kolde bad.

Det er vigtigt, at den smeltede husblas herefter afkøles, som regel ved at man kommer en lille smule af den væske, man skal have stivnet, ned i den.

Derefter hældes gelatinen i en tynd stråle ned i retten, mens der røres flittigt. Men der er undtagelser: Hvis husblasbladene efter udblødning skal i en varm suppe eller lignende, kan man sagtens smelte dem direkte i den varme væske.

Skal du genoplive husblas og gelatinering? Hvorfor ikke starte med en citronfromage?