Drømmer du om en lækker udestue?

29 December 2020 Anne-Mette Hansen

editorial

En udestue har mange formål. Den er en del af boligen, men også en del af haven. Det er en slags forlængelse af din stue. Rummet bruges til alt fra hobbyrum og ekstra stue til gildesal. 

Hvad skal du bruge din udestue til? Hvordan skal du indrette den? Læs med her og få gode råd. 

Udestue som hyggestue 

Det er bare lækkert at træde ud på et varmt gulv, mens sneen daler udenfor eller vinden rusker i træerne. Du har fantastisk blik til det hele fra din udestue med glaspartier hele vejen rundt – også som loft. Sæt dig god til rette omkring spisebordet, eller lad dig synke ned i den behagelige sofa. 

Indretter du din udestue som et hyggeligt hverdagsrum, kræver det, at stuen er opvarmet. Sådan sikrer du nemlig, at du kan bruge den året rundt.

Om sommeren er det skønt at kunne åbne dørene op og lade udestue og terrasse/have gå i ét med hinanden. Om vinteren er det lækkert at sidde med en varm kop te og få varmen, mens du ser ud på det kolde landskab. 

Gildesal med fest og farver

En udestue er også helt ideel som gildesal eller festrum. Når du ikke lige har pladsen i din stue, kan udestuen fungere som en ekstra stue. Her kan du dække op med flag og festlige dekorationer til børnefødselsdag, middage med vennerne eller morgenmad til sølvbrylluppet. Udestuen danner ramme for alle dine fejringer hele livet i gennem. 

Hobbyrum med fokus på natur

Du kan også bruge din udestue som et ekstra rum i boligen, f.eks. til at udfolde dine hobbyer. Dit hobbyrum kan meget vel være en del af haven. Hvis du mangler et skønt drivhus, er det ideelt at bruge udestuen med de store glaspartier til at gro dine planter i. Her kommer masser af sollys ind. 

More articles