Få professionel hjælp til en gulvafhøvling – når gulvet har taget skade

23 November 2020 Astrid Pedersen

editorial

Er dit trægulv beskadiget, for eksempel som følge af indtrængende fugt som har fået træet til at svulme op og planker eller lameller til at forskubbe sig? Så er det muligt for dig at rette op på dette ved hjælp af en professionelt udført gulvafhøvling.

Hvordan foregår en gulvafhøvling?

Da en gulvafhøvling er en noget mere voldsom procedure end afslibning af gulve er det meget vigtigt at den udføres af en dygtig og erfaren gulvmand. Hvis en afhøvling af gulve ikke udføres med høj præcision, som kommer af et professionelt og rutineret håndelag, risikerer du at den afstedkommer endnu mere graverende skader på gulvet, som i værste fald må kasseres. Derfor kan det på det kraftigste anbefales at du får fat på dit lokale gulvfirma når dit trægulv trænger til en afhøvling.

Til afhøvling af gulve benyttes en særlig maskine som er udrustet med en valse på hvilken der er monteret små skarpe knive. Når maskinen føres hen over gulvet skrælles det øverste lag – helt op til en halv centimeter – af træværkets overflade. Dette er i langt de fleste tilfælde tilstrækkeligt når det handler om at fjerne gammel maling, lak eller fernis, eller om at udligne buler og niveau forskelle i gulvet.

Efter selve afhøvlingen foretages en standard gulvafslibning som efterlader trægulvet ensartet og glat, parat til at modtage den afsluttende efterbehandling. Denne kan udføres med lak, sæbe, olie, lud eller maling helt efter dine egne ønsker. Din gulvmand vil sædvanligvis være behjælpelig med kvalificeret rådgivning angående valg af efterbehandling ud fra en vurdering af gulvets behov og dine ønsker. Og så får du selvfølgelig udførlig vejledning angående gulvets fremtidige pleje og vedligeholdelse med på vejen.

Få hjælp til afhøvling af gulve hos din lokale gulvmand

Du kan altid få et stærkt og gratis tilbud på afhøvling af gulve hos gulvafslibning-priser.dk

More articles