eboligadvokat.dk giver gode råd til boligkøberen

19 October 2020 Camilla Skøtt

editorial

Skal du købe bolig? Der er mange ting, du skal holde for øje, hvis du ikke vil købe katten i sækken eller betale for mere, end du får. Læs med og få boligadvokatens bedste råd.

For det første er det altid en god idé, hvis du starter din boligjagt i banken, forklarer eboligadvokat.dk – der er nemlig ingen grund til at forelske sig i en bolig, du ikke har råd til at købe. Det gør det langt sværere at finde den rette efterfølgende.

Når det er på plads, er du klar til at indlede jagten på dit drømmehjem, og her skal du huske, at ejendomsmægleren er sælgers mand. Han eller hun vil gå langt for at få den bedste handel for sin kunde – og det er ikke dig. Du risikerer altså at blive snydt, hvis du ikke har din egen rådgiver med også.

Tre rådgivere du kan gøre brug af

Når du skal vælge, hvilken rådgiver der skal støtte dig undervejs i forhandlingerne, er der faktisk flere forskellige, der kan være en hjælp for dig:

1) Økonomisk rådgiver

Med en uvildig økonomisk rådgiver kan du få hjælp til at lægge budget, forstå finansieringsmulighederne og mange andre ting. Uden om banken, vel at mærke – og det kan være rart, fordi du så får den bedste løsning og ikke bare den løsning, banken gerne vil sælge dig.

2) Juridisk rådgiver

Som en del af en bolighandel er der som regel en uendelig mængde af juridiske dokumenter og spørgsmål, som kan være svære at gennemgå selv. Med en juridisk rådgiver – altså en boligadvokat – kan du få hjælp til at gennemgå og forstå det hele helt ned i detaljerne.

3) Byggeteknisk rådgiver

Selvom du selv har forstand på håndværk, kan det være en god idé at have en byggeteknisk rådgiver med ud, når du skal se huset. Her kan du få hjælp til at kigge på alle de ting, der kan overraske – og koste penge – efter købet.

More articles