Hold din messe som arrangement i Aarhus
Ret mange forretningsfolk, ledere og konglomerater af virksomheder vælger at holde deres messer i København.
Man ræsonnerer sig frem til, at det er nemmest at hive samarbejdspartnere ind fra Norden grundet Kastrup Lufthavn og København som den centrale placering mellem Norden og Nordeuropa.
Det samme gør sig gældende, når der skal holdes messer over et emne såsom fokus på miljøet, opfindelser eller noget andet, hvor der bliver inviteret forskere, standerholdere og andre ind fra resten af verden, hvor folkene bag måske er et firma et eller en NGO.
Umiddelbart er det bare en fastlåst opfattelse, at selvfølgelig skal den slags messer afholdes i København, fordi ‘der plejer de vel at blive holdt’.
Det er synd og skam, når man tænker på, at der er mange andre steder i Danmark, man kan afholde sådan et arrangement af en messe, hvor det kan blive eksekveret lige så godt – hvis ikke bedre.
Lad os i den forbindelse foreslå landets næststørste by: Aarhus.
Måske indvender du med det samme, at det altså er for bøvlet at få kunder, turister og fagfolk til at rejse ‘så langt’ for at se på messer og udstillinger.
I den forbindelse glemmer man, at der ligger en lufthavn lige omkring Aarhus, og skulle man rejse fra København eller resten af landet for at komme dertil, så er der gode jernbaneforbindelser til Smilets by.
Og ‘Smil’ er virkelig kodeordet her, for når man finder det perfekte sted at afholde sin messe, vil man møde nogle folk, tilknyttet et venue, der kan bevise, at det jyske folk virkelig vil gå det ekstra for at give de besøgende en uforglemmelig oplevelse, for man tager det ikke for givet af få besøgende på den måde i Aarhus.
Samtidig vil man kunne besøge en by, der emmer af både metropol og hygge, hvor man kan udforske de ekstravagante omgivelser inde og uden for byen, før, under og efter messen.