Perfekt gulvafslibning i Jylland

15 February 2021 Mette Nielsen

editorial

Drømmer du om at få nye gulve i hele dit hjem, så husk lige at kigge grundigt på dem, du allerede har, før du går ud og investerer i nye. Bor du med gamle trægulve, så kan det altså betale sig at få lavet en gulvafslibning fremfor at skifte alle gulvene ud. Det er mere bæredygtigt og kan spare dig for en masse penge.

Et gammelt træt trægulv er ikke nødvendigvis nået der til, hvor det skal brækkes op og smides ud, blot fordi der er slid på det. Med en god gulvafslibning kan du vække dine gulve til live igen og få præcis den slags gulve, du går og drømmer om.

Nye gamle gulve

Når du går i gang med at se dig om efter nye gulv, så kig på dine egne først. Har du trægulve, kan de formentlig slibes ned og gøres flotte igen. Med mindre de er blevet slebet et utal af gange før, så kan du nok slibe dem ned.

Massive trægulve kan slibes et par gange mere en parket. Spørg en fagmand hvis du er i tvivl om, hvad der kan gøres ved dine gulve. Her kan du også få en idé om prisen og dine muligheder.

Når du har fået slebet dine gulve, så skal de have en overfladebehandling, og her er der også flere muligheder. Du kan vælge ud fra, hvad der er praktisk og vil fungere godt for dig og samtidig passe godt til din bolig. Du kan sæbebehandle dem, give dem lak, olie eller male dem. Mulighederne er mange og det samme er udtrykket.

En af fordelene ved at vælge en gulvafslibning frem for at sætte nye gulve op i hele huset er, at det tager en brøkdel tid. En gulvafslibning lavet af en professionel tager ikke lang tid, og du kan indenfor kort tid være tilbage i de vante rammer igen afhængig af overfladebehandling naturligvis. 

More articles