jonasjulekort.dk

Dette følgende eksempel er nok ikke noget, der vil gælde ved a-hoejfeldt.dk, som er førende blandt brøndboringsfirmaer, men det kunne sagtens tænkes at være forekommende i en mindre virksomhed, der ikke er lige så konkurrencedygtig eller har lige stå store kunder, som de nævnte her har.

Men derfor synes vi alligevel, at der skal skrives om det, så du har en idé om, hvad du skal gøre, hvis du har et firma, hvor der pludselig er brug for samling – eller hvis der egentlig ikke er.

For vi taler ikke om samling ved, at man skal holde møder, om man så er samlet forud for planlægning af en brøndboring, eller hvis man lige skal samles ude på opgaven med at lave en brøndboring, hvor man fordeler opgaverne mellem sig.

Det er jo den slags, man er nødt til at gøre, når der skal laves brøndboringer.

Vores eksempel er mere den slags, hvor der måske verserer rygter i krogene angående firmaet, en medarbejder eller lignende, som måske peger i en negativ retning.

Du kender måske H.C. Andersens historie “Det er ganske vist” om den fjer, der blev til fem høns.

Den slags har aldrig været mere aktuelt end nu, hvor kommunikationen foregår så hastigt via nettet, telefoner og sociale medier, og man skulle så tro, at den slags ville være let at stoppe på samme måde, men rygterne spreder sig nu om dage hurtigere end steppebrande.

Og det duer ikke at opsøge kilden for at se, hvor det er opstået, for der er rygtet allerede stukket så meget af, at det dårligt kan genkendes af ophavsmanden.

Rygtet kan være alt fra, at en person stjæler af kassen, eller regnskabet for firmaet ikke ser så godt ud, så man er på vej ind i en fyringsrunde.

Hvis de myter har spredt godt om sig, så er det måske værd at samles for at aflive dem, men hvis man kan mærke, det sker i et mindre omfang, så kan man godt tie det ihjel af sig selv. 

Der er så umanerligt mange ting, man skal holde øje med, når der skal foretages en brøndboring.

Bare i processen forud skal der sørges for en hel masse: Man skal have tilladelse til det fra oftest kommunen, man skal undersøge undergrunden for, om den er værd at grave i, eller om man skal flytte boringen.

Er jorden en hellig grund for nogle mennesker, lever der sjældne dyr i området, som kan blive generede af boringen? Hvad nu hvis man møder noget arkæologisk nede i jorden undervejs med arbejdet, hvad gør man så? Og har man pengene til at udføre arbejdet og eventuelt en plan b?

Men så har man overstået de ting og har hyret de gode a-hoejfeldt.dk til at klare den boring for en. Man sætter nogle konkrete datoer for, hvornår brøndboringen skal ske, og så giver man sig ellers i kast med det.

Som det så er set med festivaler, udendørsfester, grill-komsammener, badeture og meget andet, der foregår ude i det fri, så er det stadig den ene faktor, som man ikke kan kontrollere til fulde eller bestikke og som er danskernes største samtale-emne: vejret.

Du skal nemlig være sikker på, i hvert i bedste mulige omfang, at vejret er med dig i den afsatte periode, hvor den Brøndboring skal finde sted, og jo længere den periode er, desto større udfordring kan der være ved, at vejret holder sig på den artige og brugbare side.

Forestil dig lige, at du er kommet godt i gang den første dag, men så kommer der nattefrost, der forstyrrer underlaget og undergrunden, og som varer morgenen videre.

Eller hvis du pludselig oplever en stor byge, der omdanner det hele til mudder, så det bliver umuligt at arbejde med en brøndboring.

Måske sker det også, at der kommer vindstød af orkanstyrke, så det bliver svært at arbejde i.

Sørg derfor for at holde øje med en korrekt vejrudsigt – og tjek den løbende.